Marte Meo bloggen
Hjælper familier med trivsel
Inger Hartelius hjælper familier med at skabe et miljø, hele familien elsker at være i. Hverdagen behøver ikke at være ulvetime, skæld ud og underskud. Eller en normal morgen med af stress og konflikter, en sur mor og kropumulige børn. En dag blev alt anderledes.
“Jeg vil bare lige fortælle, at jeg har haft den bedste morgen ever”, sådan skrev en ung mor til to børn i en sms, efter hun sammen med sin mand havde fået hjælp til at skabe et miljø, hele familien elsker at være i.
Det fortæller familierådgiver Inger Hartelius, Solrød Strand, der hjælper familier med både små børn, børn i institution og skole med at skabe bedre trivsel i hverdagen.
“Ambitionerne fejler som regel ingen ting. Det er hverdagens udfordringer, der driller”
Familier er udfordret
Hvor mange familier kender ikke til morgener med stress og ulvetimen, når man kommer træt hjem fra arbejde. Eller børn der bare ikke vil gøre det, de voksne forventer.
“Og det er ikke så underligt. Familier er nemlig udfordret af omgivelsernes forventninger og egne mønstre og måder at håndtere pres på”, fortæller Inger Hartelius.
Pres fra mange sider
Pres kan komme fra mange sider og børnenes reaktioner er mangfoldige. De vil ikke spise, spiser for meget, vil ikke have børstet tænder, ikke gå i seng eller i skole.
”Min erfaring er, at hverdagen ikke behøver at være præget af stress og konflikter, hvis forældrene lærer, hvordan de kan hjælpe børnene”, siger Inger Hartelius.
Det gælder også børn med diagnoser bl.a. ADHD, autisme eller funktionsnedsættelse, børn med kolik, børn, der er adopteret og ikke mindst børn, der er født for tidligt.
Familier med trivsel
Løsningen hedder familier med trivsel. Her får de voksne redskaber til at kommunikere hensigtsmæssigt, så alle bliver set, hørt og forstået, og samværet bliver præget af samarbejde og trivsel.
”Jeg hjælper familier med at skabe bedre trivsel i familien. Mere samarbejde og glæde. Mindre stress og færre konflikter. Det virker, siger Inger Hartelius, der bruger Marte Meo metoden og hjælper familier med råd og vejlending via nettet.
Et miljø for hele familien
Marte Meo er også velegnet til bedre kommunikation ægtefæller imellem og til dialog med mennesker med hjerneskade, demenssyge og mange, mange flere.
Målet for Inger er at hjælpe forældre og børn med at skabe et miljø, hele familien elsker at være i.
”Hverdagen behøver ikke at være ulvetime, skæld ud og manglende overskud, siger Inger Hartelius, der er tidligere lektor på Pædagogseminariet i Roskilde og University College Sjælland (UCSJ).
Hjælper familier med at viske tavlen ren
Inger er i dag selvstændig familierådgiver, foredrags- og kursusholder. Som Marte Meo-supervisor er Inger certificeret af Marte Meo International, Holland og har i mere end 15 år hjulpet familier og institutioner med at skabe gode og holdbare resultater.
Inger inviterer forældre til en uforpligtende snak om, hvordan hun hjælper familier med at viske tavlen ren og sætte kursen mod mere glæde, ro og overskud i hverdagen.
Se også: