Efter to gange på Pårørendeskole gjorde deltagerne oprør. Deltagerne var utilfredse med, at de skulle sidde passivt og lytte til teori og eksempler.

En ægtefælle til en hjemmeboende person med demens beskriver sin oplevelse på denne måde:

Jeg fik det jo så dårligt psykisk, at jeg ikke sov om natten. Jeg brugte faktisk et par dage til at bearbejde, at jeg havde været her.

De pårørendes kropslige og mundtlige reaktioner og modstand mod undervisningen kom bag på alle i rummet, som det hedder i en 40 sider lang rapport, som forskere for University College Sjælland (UCSJ) står bag.

Mål for pårørendeskoler

Undervisningen af de pårørende var tilrettelagt som formidling af den nyeste viden om demens som en sygdom og de ændringer,  der følger for hele familien, når et familiemedlem rammes af demenssygdommen.

Deltagerne blev også undervist i den jura, der er for begge ægtefæller og i Marte Meo metoden. Indholdet i undervisningen følger Socialstyrelsens målsætning om pårørendeskoler på demensområdet. Der lægges fra myndighedernes side op til, at undervisningen i Marte Meo bygges op omkring tænkningen i Marte Meo.

Marte Meo uden video

Marte Meo metoden er en videobaseret metode til observation, analyse, intervention og dokumentation, men i Socialstyrelsens tilgang har man udeladt den praksisnære del, nemlig metodens omdrejningspunkt videooptagelser af konkrete situationer fra deltagenes egen hverdag.

Den amputerede version af Marte Meo blev ikke positivt modtaget af ægtefællerne og nogle af de voksne børn, som deltog i undervisningen.

Se også: Helt enorm efterspørgsel efter at blive filmet og vejledning

Følte sig magtesløse

Forskerne beskriver, at deltageres møde med den amputerede Marte Meo metode medførte en oplevelse af magtesløshed hos især ægtefæller. Hovedparten af de voksne børn var positive over for undervinsingen. De oplevede at få øget magt over egen situation.

Marte Meo kan jeg rigtig godt bruge, når jeg er hjemme hos ham.

Kritisk artikel

Lektor og Ph.d. Nelli Øvre Sørensen fra UCSJ tager emnet magt og magtesløshed op i en kritisk artikel i det norske tidskrift Michael, der udgives af Det norske medicinske selskab.

Artiklen kan anbefales, da den belyser myndighedernes brug af Marte Meo metoden, der i artiklen karakteriseres som magtteknologi.

Tegn på sundhed

Deltagernes reaktioner og oprør mod at blive påduttet en bestemt tænkning og adfærd er et tegn på sundhed.

Og et kraftigt signal til myndighederne om, at man begår overgreb på borgerne, når man foreskriver dem en bestemt måde at tænke, tale og opføre sig på.

Marte Meo står for det modsatte, da den tager udgangspunkt i deltagernes egen praksis og løsninger. De livgivende aha-oplevelser opstår, når deltagernes ser sig selv på video i vellykket samspil med et familiemedlem med demenssygdom.

Eller sagt på en anden måde:

Det bliver bare sløret

Det er også et kraftigt signal til myndighederne og andre om, at man gør Marte Meo metoden fortræd, når man forsøger at ophøje den innovativ metode til en bestemt tænkning, der kan undervises i med klassisk klasserumsledelse med tavlebrug, teori og eksempler.

Eller som en pårørende formulerer det:

Det var ”micro management”, der var meget skåret ud i pap, og så blev det gentaget. Og så bliver det bare sløret for mig.

Udsagnet udtrykker meget præcist, hvordan den gode intention fejler, når man vælger at springe over, hvor gærdet er lavest.

Fakta

37 pårørende fra Roskilde kommune deltog i undervisningen forår og sommer i 2014. Roskilde Kommune har udviklet og gennemført undervisningen på pårørendeskolen, der indgår i et større demensprojekt ”Læring uden Grænser”, der er støttet af EU’s Regionalfond.

Kommunen har deltaget i et arbejdsudvalg i Socialstyrelsen, der var med til at udvikle form og indhold for pårørendeskoler, der i dag findes i flere kommuner. Ideen med pårørendeskoler er, at de skal opbygges omkring tænkningen i Marte Meo metoden.