Plejehjememt Lindegården  er det første større plejehjem i landet, der har implementeret Marte Meo, og resultaterne giver genlyd i ældreplejen.

Flere kommuner og Arbejdstilsynet har været på studiebesøg for at lære af plejehjemmet Lindegården i Herning.

Det fortæller Eva Østergaard, der er leder af Lindegården og uddannet sygeplejerske og Marte Meo-terapeut, da jeg fornylig taler med hende .

Resultaterne af det vedholdende arbejde med Marte Meo er da også til at tage og føle på:

• Trusler og vold er reduceret markant
• Beboernes samarbejde øges
• Personalet har fået større fokus på den enkelte beboers ressourcer og behov
• Personalet er blevet bedre til vidensdeling og har fået et ”fælles sprog”
• Kommunikationen er blevet mere positiv med beboerne og mellem kollegerne
• Personalet har fået øget faglighed og viden om demens
• Trivsel og arbejdspræstation er høj
• Sygefravær er lavt
• Personalet er blevet bedre til at organisere opgaverne

Ovenstående effekter af Marte Meo-metoden er dokumenteret i en omfattende og kritisk undersøgelse af Marte Meo på Lindegården.

Forbedring af hverdagen på Lindegården

Bag undersøgelsen (2008) står forskerne cand. med. Claire Gudex og cand.oecon. Charlotte Horsted fra Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST), Syddansk Universitet og Marte Meo Supervisor Lone Bakke.

Undersøgelsens hovedkonklusion er:

Marte Meo kan tilføre danske plejehjem en forbedring af dagligdagen via forbedret kommunikation mellem personale og beboere og personalet imellem.

Det begyndte med et problem med aggressive demente beboere på Lindegården.

Problemet blev løst ved at styrke personalets faglige viden og kompetencer ved hjælp af Marte Meo-metoden.

Fald i vold og trusler

Efter jeg havde læst undersøgelsen – som bør være pligtlæsning for alle, der har med ældre mennesker at gøre – spurgte jeg Eva Østergaard, om resultaterne er gældende i dag.

Ifølge Eva Østergaard er resultaterne gældende i dag, dog med den undtagelse at antallet af trusler og vold begyndte at stige i 2009.

I 1999 og 2000 registrerede Lindegården årligt 186 tilfælde af trusler og vold. I 2006 var antallet faldet til stort set nul. Marte Meo var da fuldt implementeret på Lindegården.

I 2009 og 2010 er der en stigende tendens i episoder med vold og trusler, idet der er 17 tilfælde i 2009 og 25 tilfælde i 2010.

– Stigningen hænger formentlig sammen med, at tre Marte Meo vejledere fik andet arbejde i 2009, og at antallet af svært demente i 2010 blev mere end fordoblet på Lindegården, forklarer Eva Østergaard.

Svært demente

Før 2010 var der i alt otte beboere på den afskærmede afdeling, hvor hovedparten af trusler og vold blev registreret.

I dag er der 18 beboere på to afskærmede afdelinger.

– Trusler og vold findes overvejende i gruppen af svært demente i de to afskærmede afdelinger, siger Eva Østergaard.

Tillid til metoden

Eva Østergaard finder antallet af trusler og vold lavt, men det afholder hende ikke fra at gøre en indsats for at ændre situationen.

– Vi tilknytter en Marte Meo-terapeut fast til de afskærmede afdelinger, så vi kan komme episoderne i forkøbet. Det er ikke behageligt, at blive bidt, kradset og slået på. Det gør noget ved personalet, siger Eva Østergaard.

Ti år med Marte Meo på Lindegården har på ingen måde svækket tilliden til metoden.

– Marte Meo er et unikt ledelsesværktøj. Jeg brænder ikke mindre for Marte Meo i dag. Det kræver en indsats, men det er en udviklende måde at arbejde på, siger Eva Østergaard, der glæder sig over, at endnu et plejehjem i kommunen har taget Marte Meo til sig.

Siden 2001 har Lindegården arbejdet med Marte Meo, der i dag er en naturlig del af den daglige omsorg for og pleje af de op til 100 beboere, hvoraf 80 procent er mennesker med demens.