Usoigneret kvinde har fået sindene op at køre. Datteren truer med at gå til pressen. Plejehjemmet overvejer at bruge magt, mens sygeplejerske henvender sig til Sygeplejeetisk Råd for at få hjælp.

89-årig kvinde, der ikke vil vaskes, har sat gang i en etisk debat blandt danske sygeplejersker.

Baggrunden kort om usoigneret kvinde

Inger er 89 år og bor på plejehjem. Inger lider af Alzheimers sygdom og har svært ved at modtage hjælp til den personlige hygiejne.

Ingers kontaktperson er Birgitte, der er social- og sundhedshjælper. Birgitte bruger en del tid på Inger, men vaskes vil hun ikke, så det bliver kun til lidt klatvask og tandbørstning.

Trængslerne står i kø

Efter en sparerunde har personalet og dermed også Birgitte fået tildelt flere beboere. Birgitte føler ikke, at hun har tid nok til Inger.

Oven i trængslerne klager Ingers datter, og hun truer med at gå til pressen, hvis ikke plejehjemmet tager hånd om moderen.

På plejehjemmet drøftes, om man skal ansøge kommunen om tilladelse til at bruge magt over for Inger, så hun kan blive vasket.

Dette er kort situationen, der får en sygeplejerske til at søge hjælp hos Sygeplejeetisk Råd.

Historien omtales i Sygeplejersken nr. 10, 2011, der også bringer to etiske eksperters bud på det dilemma, som sagen om Inger beskriver. Debatten kan følges på sygeplejersken.dk og Facebook.

Klinisk etisk dilemma

Den første ekspert er formanden for den lokale etiske komité ved Aalborg Sygehus, oversygeplejerske, exam.art., SD, MPA, Dorte E. M. Holdgaard.

Hun indleder med at definere dilemmaet snævert klinisk og i ental:

Det kliniske etiske dilemma må bestå i, at Inger ikke ydes den hjælp til personlig pleje, som hun har behov for, eller at det kan blive sådan i fremtiden.

Dorte Holdgaard slår herefter fast, at personalet har pligt til at gøre opmærksom på de konsekvenser, som politiske prioriteringer kan have.

Datterens trussel om at inddrage pressen kommenterer hun med ordene:

Men hvad skal det hjælpe med en forsidehistorie?

Drøftelserne på plejehjemmet om at ansøge kommunen om lov til at bruge magt afføder følgende spørgsmål:

 Er alle idéer og utraditionelle forslag taget i betragtning på plejehjemmet?

Holdgaards budskab

Hermed er vi fremme ved Dorte Holdgaards budskab:

Historien har vist, at netop i ressourceknappe tider udvikles nytænkning, så måske er her i virkeligheden en gave for realisering af nytænkning?

Hun understøtter budskabet med et nyt spørgsmål:

Hvem siger i øvrigt, det vil spare tid med fastholdelse af beboeren?

Hun slutter sin argumentation af med at konstatere, at overvejelsen om at bruge magt i sig selv er en faglig etisk problemstilling.

En væsentlig pointe

Jeg synes, at Dorte Holdgaard har fat i en væsentlig pointe, når hun spørger, om alle andre muligheder end magtanvendelse er afprøvet eller tænkt ind i en løsning af Ingers personlige pleje?

Dorte Holdgaard sætter sin lid til nytænkning. Hvilket jeg synes er rigtigt set, men jeg savner konkrete bud på nytænkning, som kunne hjælpe personalet og Ingers datter på vej.

Flere dilemmaer

Den anden ekspert er udviklingssygeplejerske og medlem af Sygeplejeetisk Råd, Annette Hegelund, Glostrup Kommune.

Sygeplejerske Annette Hegelund.

Hun indleder med at definere dilemmaet bredt og i flertal:

Fortællingen byder på dilemmaer med forskellige perspektiver, hvor ikke mindst faglighed, ledelse, politik, samfundsudvikling samt etiske aspekter omkring demensplejen giver anledning til refleksion.

Annette Hegelund indsnævrer herefter hurtigt feltet og slår fast, at håndteringen af:

dilemmaerne kræver viden på sygeplejerskeniveau

På denne baggrund konkluderer hun, at social- og sundhedshjælperen har behov tæt vejledning og supervision af en sygeplejerske.

Hun anviser de Sygeplejeetiske Retningslinjer som pejlemærke og rettesnor i faglige diskussioner mellem personalet og ledelse.

Hegelunds budskab

Hermed er vi fremme ved Annette Hegelunds budskab:

Her kan der argumenteres for omsorgen for det sårbare menneske frem for at ty til ansøgning om brug af magtanvendelse, hvis ikke kriterierne herfor er opfyldt

Hun understøtter budskabet med en perspektivering:

I sådanne situationer kan sygeplejersker vise deres viden, omsorg og værd over for såvel ledelse, pårørende og ikke mindst politikere

Dejlig direkte

Jeg synes, at Annette Hegelund er dejlig direkte, når hun siger, at der i Ingers situation er behov for tæt vejledning og supervision.

Hun sætter sin lid til faglighed og fagets etiske regler. Hvilket jeg synes er korrekt set, men jeg savner en refleksion over, at dilemmaet, som Sygeplejersken skriver, er et eksempel på en henvendelse fra en sygeplejerske.

Hvis det sidste er korrekt, så tyder noget på, at også sygeplejersker kan have behov for konkret vejledning og supervision, når der opstår konflikter mellem pårørende, demensramte beboere og personalet.

Omsorg før magt

Hermed er vi fremme ved min konklusion:

Jeg synes, at Dorte Holdgaard og Annette Hegelund etisk er på solid grund, når de sætter omsorg før magt.

Men det undrer mig, at de ikke medtænker National Handlingsplan for demensindsatsen og især kortlægningen over kommunernes indsats i 2010.

Her kan kommuner, ledelse, personale og pårørende hente inspiration til nytænkning og lære af andre fag og af tværfaglige erfaringer med bl.a. Marte Meo.

Åben for Marte Meo

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om plejehjemmet og Ingers datterer er åben over for et Marte Meo forløb, der har vist sig at være en frugtbar metode i ældreplejen.

Til inspiration og indblik i Marte Meo metoden vil jeg anbefale filmen Ernas højre arm, som er optaget af personalet på Hvalsø Ældrecenter i Lejre kommune.