Marte Meo bloggen
Marte Meo udløser løn

Marte Meo udløser løn. Hele to løntrin hvis du er pædagog og har Marte Meo uddannelsen.
Er du pædagog og brænder du for Marte Meo, så er et job ledigt i Børnehuset Planeten på Frederiksberg.
Planeten er en stor vuggestue med 160 børn, hvoraf 40 procent er tosprogede.
– Vi opfatter os som en specialinstitution, fordi vi har så mange børn med forskellige sprog og baggrund, siger leder Susanne Iversen, som jeg ringede til for at høre om Planetens arbejde med Marte Meo.
Jeg ønskede også at vide, om det udløser løn, hvis man som pædagog kunne skrive Marte Meo terapeut på sit CV.
– Ja, du får et til to løntrin mere, hvis du er uddannet Marte Meo terapeut, siger Susanne Iversen.
Tager hånd om dig
Er du ikke uddannet MarteMeo terapeut, men har du lyst til at arbejde med metoden, så tager Planeten hånd om dig.
– Vi sørger for efteruddannelse. Ja, det er et krav, da Marte Meo er en integreret del af vores pædagogiske arbejde og har været det i 10 år, siger Susanne Iversen.
Planeten har 47 ansatte, hvoraf tre er Marte Meo terapeuter og tre er under uddannelse.
Klik på Børnehuset Planeten og på Tænder du på Marte Meo – hvis du vil videre mere.