Marte Meo bloggen
Sæt kursen mod overskud i hverdagen
Igen i år åbner fagprofessionelle dørene, så interesserede i hele landet kan opleve, hvordan vi skaber resultater og overskud i hverdagen. Det sker i uge 11.
Med en spændende vifte af live og online foredrag og workshop i 13 byer får du et indblik i, hvordan vi arbejder med Marte Meo metoden.
Formålet er at give forældre, fagprofessionelle og andre interesserede inspiration og ny energi i arbejdet og samværet med børn, unge, voksne og ældre.
God kontakt forebygger
I uge 11 2018 byder jeg selv ind med to foredrag.
Et i Glostrup og et på Nørrebro. Det første foredrag holder jeg sammen med Marte Meo Supervisor og formand for Marte Meo Foreningen Dorte Nikolajsen.
Titlen på det første foredrag har vi kaldt: Er det virkelig sandt?
Ud fra vores mange års erfaringer viser vi filmklip. Vi fortæller om, hvordan god kontakt kan forebygge vold, trusler og magtanvendelse i arbejdet med unge og voksne med handikap.
Vi viser også, hvordan du kan forbedre arbejdsglæden markant: Når du fokuserer på at skabe en god balance i relationen mellem dig og brugeren.
Mød Dorte og mig til foredraget: Er det virkelig sandt?
- Nørrebro: 13. marts, 17.00-19.00 Hillerødgade 1, 4 sal
Overskud i hverdagen
Det andet foredrag handler om at skabe overskud. Vi har kaldt foredraget for: Sæt kursen mod overskud i ældreomsorgen.
Demenskoordinator Anni Sønderup og jeg sætter fokus på, hvordan du kan få mere overskud i hverdagen i ældreomsorgen.
Er dårlig stemning, spyt, slag og ubehagelige ord er en del af din arbejdsdage med demente og andre ældre?
Så er dette foredrag noget for dig!
Vi viser filmklip og fortæller, hvordan du med få og enkle midler kan sætte kursen mod mere glæde, ro og overskud sammen med dem, du hjælper og tager hånd om.
Mød Anni og mig til foredraget: Sæt kursen mod overskud i hverdagen:
- Glostrup: 15. marts, 13.30-14.30, Ældrecentret Dalvangen, Digevangsvej 1
Vores foredrag et blot to bidrag i en række foredrag og workshop, der spænder fra vugge til ældreplejen.
For forældre med børn i skole, er der flere spændende foredrag om skoleparathed og læringslyst.
Få dit barn på sporet
Du kan blandt andet møde skuespiller og underviser Tea Hartelius.
Hun har succes med at vække læringslysten hos børn og unge, der har brug for hjælp.
Tea holder foredrag i både Greve og Roskilde og kalder sit foredrag for: Få dit barn på sporet.
Med filmklip og erfaringer fra folkeskolen og privatskole fortæller hun om, hvordan hun hjælper børnene med at bryde blokeringer. Samt hvordan hun guider dem til en positiv læringsoplevelse og løfter deres faglige niveau.
Tea er vokset op med Marte Meo. Hun bruger metoden i sin undervisning i skolen og til privatundervisning af børn, som har behov for støtte at genfinde læringslysten og hæve niveauet.
Du kan møde Tea til foredraget: Få dit barn på sporet.
- Greve: 12. marts, 19.30-20.30 Greve Videnscenter, Hundige Alle 11
- Roskilde: 15. marts 2018, 19.30-20.30 Industrivej 21
Se hele programmet for uge 11
Udover de omtalte foredrag vil jeg varmt anbefale, at du tjekker programmet for Marte Meo uge 11.
Her finder du en god oversigt over hvilke byer, der tilbyder Marte Meo foredrag, og hvilke emner der sættes fokus på.