Marte Meo bloggen
Lille forening i vækst
Trods krise og skrantende banker stiger interessen for Marte Meo, hvilket mærkes i Marte Meo Foreningen.
– Vi oplever, at antallet af medlemmer stiger stødt og roligt, siger formand Dorthe Nikolajsen, der er klar til at byde foreningens 450 medlemmer velkommen til årsmøde og generalforsamling den 4. november 2011.
Foreningen mødes traditionen tro på Hotel Nyborg strand. På programmet er foredrag og workshop, som medlemmerne selv står for.
– Vi opfordrer medlemmerne til at komme med input, og så sammensætter vi et så bredt program som muligt, siger Dorthe Nikolajsen.
To drenge i Slagelse
Årets foredragsholder er Mette Filskov fra Sorø, der fortæller om sit daglige arbejde i Slagelse Familiecenter.
Emnet er to familier med mødre, der har det svært med deres drenge på 10 år. Mette Filskov viser, hvordan Marte Meo hjælper mødrene til at mestre at være mødre for drengene.
De tre trin
Mette Filskov blev i årlicensed supervisor, der er det ypperste inden for Marte Meo uddannelsen.
I Danmark findes fem supervisorer med licens til at eksaminere i Marte Meo.
Ifølge Marte Meo Foreningen er det hollænderen Maria Aartz, der har stiftet og udviklet Marte Meo metoden, der godkender den enkelte licensed supervisorer.
Et trin nede ad stigen står gruppen af Marte Meo Supervisorer, der har retten til at uddanne Marte Meo terapeuter. Uddannelsen til supervisor tager halvanden til to år
Faglig baggrund
For at blive Marte Meo terapeut kræves en solid faglig ballast og en videregående uddannelse på mindst toet halvt års varighed.
Marte Meo terapeuter arbejder overvejende inden for detsocialt- eller sundhedsfagligt område som for eksempel dag- ogdøgninstitutioner, folkeskolen, hospitaler, sundhedsplejen og ældreplejen.
Efteruddannelsen til Marte Meo terapeut tager halvandet år.
Flere tusinde
Ifølge Marte Meo Foreningens hjemmeside har 47 medlemmer en uddannelse som Marte Meo Supervisorer, mens antallet af Marte Meo terapeuter ikke fremgår.
– Vi har ikke en oversigt over, hvor mange aktive terapeuter der findes i Danmark, siger Dorthe Nikolajsen, der henviser til foreningens internationale hjemmeside.
Et kig på hjemmesiden for Marte Meo International viser, at flere tusinde danskere har uddannet sig til terapeuter, siden Marte Meo kom til Danmark i 1996.
Succes i Fredericia
Demensramte er emnet for Marte Meo terapeut og demenskonsulent Ulla Riber Mortensens, Fredericia Kommune, workshop.
Fokus er udfordringer og muligheder ved implementering af Marte Meo i ældreplejen.
Siden 2007 har Ulla Riber Mortensen været bannerfører for metoden i Fredericia, der har opnået så gode erfaringer, at det vækker opmærksomhed uden for kommunens grænser.
12 nordmænd kom således på studiebesøg den 13. oktober for at lære af erfaringerne med at implementere metoden på Hybyhus Plejecenter.
Succes i Kolding
Succes er emnet for Marte Meo terapeut og pædagogisk rådgiver Anette Lundager Jensens, Kolding Kommune, workshop.
Fokus er lagt på, hvordan oplevelse afsucces med børn forandrer den pædagogiske praksis. Under workshoppen vil der blive vist videooptagelser, og der ”bliver gået i dybden”.
Bliv god til redigering
Redigering er emnet for underviser Ralf Hojenskis, Fredericia, workshop. Workshoppen er en indføring i Windows redigeringsprogram Movie Maker.
Der er afsat tid til spørgsmål og til at løse problemer ved brug af programmet.
Et område i vækst
Marte Meo Foreningen kan se tilbage på flere års vækst, hvor nye faggrupper har sat Marte Meo højt på listen over ønsker til efteruddannelse.
Flere institutioner har snuset til metoden, mens andre har taget skridtet fuldt ud og implementeret metoden i det daglige arbejde.
Efter årsmødet afholdes generalforsamling. På genvalg er bestyrelsen, der modtager genvalg.