Marte Meo bloggen
Kongres: Marte Meo medical
Arbejder du inden for sundhedsvæsenet, så har nordmændene et tilbud, du ikke kan sige nej til. Onsdag den 10. september er du inviteret til et brav af en kongres – Marte Meo Medical og Nordisk Marte Meo Kongress – i Bergen.
Niveauet er højt. Foruden eksperter fra Norge er der invitereret eksperter fra det tyske og schweiziske sundhedsvæsen til det smukke Bergen.
Programmet spænder over forskellige behandlingsområder inden for sundhedsvæsenet, hvor der i disse år indhøstes værdifulde erfaringer med Marte Meo metoden.
Tilmelding og program: Marte Meo Medical Congress
Marte Meo indenfor det medicinske område
Maria Aarts, ophavskvinde til Marte Meo metoden og stifter af Marte Meo International, Holland, indleder kongressen med et oplæg om Marte Meo indenfor det medicinske område:
Pædiatrisk praksis
Dr. med Hartmut Haegele, medstifter af Marte Meo Medical og medarrangør af den første Marte Meo Medical Congress i Weingarten i Tyskland i 2012 og nu Bergen 2014, forelæser over emnet interaktionsniveauer i pædiatrisk praksis.
Hartmut Haegele er psykiater og medicinsk direktør på familerehabiliteringscenteret, Celenus Fachklinik, i Bromerhof i Sydtyskland. Klinikken har organiseret arbejdet ud fra Marte Meo standarder siden 2009.
For tidligt fødte børn
Fra samme klinik kommer børnesygeplejerske Heike Boesche, der arbejder med udvikling af Marte Meo neonatology. Heike Boesche forelæser over emnet Marte Meo og for tidligt fødte børn.
Praksis hos læger og tandlæger
Dr. med Ursula Becher, der har specialiseret sig i palliativ omsorg og pleje og demens, pårørende og omsorgspersoner, sætter sammen med tandlæge Claudia Ram og Maren Kropf-Nimtz fokus på lægers og tandlægers kommunikation med demente borgere. Ursula Becher har praksis i Bonn, mens Claudia Ramm og Maren Kropf-Mimtz arbejder i Kompetenzzentrum Demenz i Schleswig-Holstein.
Krise og intervention
Dr. med Therese Niklaus Loosli fra Schweiz forelæser over emnet Marte Meo metoden og psykiatrisk kriseintervention for børn og unge. Therese Niklaus Loosli er børne- og ungepsykiater i Bern.
Levende billeder og hospitaler
Sygeplejerske Claudia Berther fra Schweiz fortæller om sine erfaringer med det levende billedes kraft med udgangspunkt i situationer på hospitaler og hjemmepleje.
Ældre og psykiatri
Fra Norge bidrager to kompetente kvinder fra NKS Olaviken, der er et sygehus for ældre psykiatriske patienter. NKS har integreret Marte Meo i det daglige arbejde og tilbyder desuden uddannelse i Marte Meo.
Marianne Munch, der er forgangskvinde indenfor promovering af Marte Meo indenfor omsorg og pleje af demente i Norge, holder sammen med socialarbejder Synnøve Bremer Skarpenes oplæg om Marte Meo og psykiatriske patienter med demens.
Arrangør af kongressen er Marte Meo Medical og NKS Olaviken.
Nordisk Marte Meo Kongres
Torsdag den 11. september afholdes Nordisk Marte Meo Kongres, som Marte Meo Foreningen i Norge er arrangør af.