Marte Meo bloggen
Spot på samspil mellem pædagog og beboer
Søren Ekmann er socialpædagog på et bosted for børn og voksne i Hillerød kommune, og han er sideløbende i gang med en uddannelse til Marte Meo terapeut.
– Jeg har givet mig i kast med uddannelsen, fordi Marte Meo er et unikt redskab til at sætte spot på samspil mellem pædagog og beboer, siger Søren Ekmann.
Se og hør Søren Ekmann fortælle, hvorfor han uddanner sig til Marte Meo terapeut:
To cases der rykker
Søren er i gang med den tredje case ud af fem, som de studerende skal afslutte, inden de kan gå til eksamen.
– Mine to første cases viser, at metoden er med til at skabe et bedre samspil mellem pædagog og beboer, fortæller Søren med engagement i stemmen.
Samspil mellem pædagog og beboer
Han har også observeret, at beboernes funktionsniveau er blevet forbedret efter han har sat fokus på samspil mellem pædagog og beboer.
– Beboerne i mine to cases er blevet mere selvhjulpne og fået meget af deres livsenergi tilbage.