Marte Meo bloggen
Rød blok sætter en stopper for kreativitet og fornyelse på din arbejdsplads
Med et snævert flertal har Regeringen og Enhedslisten sat en stopper for kreativitet og fornyelse på danske arbejdspladser.
Med 57 stemmer for og 52 imod (V, K, DF og LA) fik beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mandat til at ændre Forebyggelsesfonden, der fremover skifter navn og virke.
Slut med egne projekter
Dermed er det slut med at søge midler i fonden til egne projekter i institutioner og virksomheder.
Fremover tilbydes såkaldte forebyggelsespakker og en drejebog, som skal følges til punkt og prikke.
Oppositionen er til kreativitet og udvikling
Marte Meo Foreningen og udviklingsfirmaet Lolle og Nielsen, København, har begge henvendt sig til ministeren og beskæftigelsesudvalget for påpege, at der er behov for en fond, der kan understøtte nytænkning og udvikling drevet af medarbejdere i samarbejde med virksomheder.
Synspunktet fik opbakning fra Venstre, Konservativ Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, men ikke i græsrøddernes gamle partier Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Rød blok er til topstyring og drejebøger
Rød blok anno 2012 er til topstyring frem for medarbejderdrevet udvikling og innovation, hvilket fik blå blok til at stemme nej til lovforslaget om at ændre Forebyggelsesfonden (L77), der med kun fem stemmer blev vedtaget i går.
Med et snævert flertal har rød blok sat en stopper for udviklingsorienterede projekter som bl.a. Marte Meo projekter i psykiatrien og ældreplejen.
Læs mere om Marte Meo i Psykiatrien i Esbjerg og Hvalsø Ældrecenter i artiklen: Forebyggelse: Slut med egne projekter
Oppositionens begrundelse for at stemme nej til L77
Forebyggelsesfonden har hidtil uddelt midler til projekter »opfundet« af virksomheder, vor udgangspunktet er, at virksomheden i samarbejde med eventuelle rådgivere har arbejdet med forebyggende tiltag, som er målrettet den enkelte virksomhed – men som også har et udviklende sigte – i form af nye metoder, nye redskaber og nye tilgange.
Det har haft som fordel, at der er plads til kreative, innovative tiltag. Det har understøttet netværk blandt både arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøprofessionelle.
Det har været en bottom up-tilgang – hvor udgangspunktet har været de lokale ideer og det lokale engagement. Lovforslaget lægger op til det stik modsatte – en top down-tilgang, hvor ministeren kan bestemme, hvilke tiltag der skal være mulighed for.
En central del af forslaget er, at der ikke skal gives tilskud til projekter som hidtil, men at der skal udarbejdes forebyggelsespakker på flere områder. Pakkerne i sig selv skaber ikke nogen fornyelse. De bygger ikke nogen nye ideer og giver ikke nogen nye metoder.
Reelt set flytter man midler fra udvikling og innovation på forebyggelsesområdet til driftsopgaver.
Samtidig giver man ministeren beføjelse til at udpege områder, hvor der skal være indsatser. Ved indsatser forstås, at det på forhånd kan være defineret, hvilke initiativer og aktiviteter indsatserne omfatter – trin for trin. Det er ministeren, der bestemmer, hvilke grupper, der skal have midler, hvem der kan søge, og hvad der kan gives penge til.
Det vil ikke længere være den forebyggelsesfond, som i mange år har givet anledning til en lang række af projekter, som har givet viden og udvikling – og ikke mindst givet støtte til den lokale motivation og skabt lokalt arbejdsmiljøarbejde og netværk og videndeling.
Link til Betænkning til lovforslaget L77 2012/2013
Link til lovforslaget L77