Marte Meo bloggen
Styrk dine relationelle kompetencer med Marte Meo
Styrk dine relationelle kompetencer. Hent masser af nyt og praktiske redskaber til at styrke dine relationelle kompetencer og gøre dit arbejde endnu bedre.
Marte Meo undervisere og terapeuter fra hele landet byder igen i år til en række gratis foredrag i uge 11 – både online og live, som jeg varmt kan anbefale.
Nedenfor bringer jeg en kort oversigt over de enkelte events, som du kan vælge imellem. God fornøjelse!
Der kræves tilmelding til nogle foredrag, men ikke alle. To foredrag er allerede fuldt booket, så tjek tilmelding.
Boost din relationelle power med Marte Meo
Gratis online workshop for dig, der arbejder med mennesker.
Marte Meo zoomer ind på dét, i vores kommunikation, der fungerer:
- Måden vi tager kontakt til andre.
- Måden vi bruger vores mimik og toner
- Hvad vi siger til dem, vi taler med
Jo bedre kvalitet, der er, i den kommunikation, du sender ud, jo bedre kvalitet skaber du i de relationer, du indgår i, og jo mere god energi, får du tilbage.
Oplægsholder: Online workshop med Christina Abildgård.
Tid: Mandag den 11.marts 2019 kl. 20.00-21.00.
Tilmelding: Online workshop.
5 ting der støtter dit barn til større selvværd
Oplev gennem foredrag og øvelser, hvordan du gennem få effektive metoder kan støtte dit barn til et godt selvværd.
Oplægsholdere: Workshop med Ulla Lidsmoes og Elise Munch, begge er Marte Meo terapeuter og har stor erfaring med at arbejde med familier.
Målgruppe: Forældre.
Tid: Mandag den 11. marts 2019 kl. 13.
Sted: Arrangementet holdes på Greve Bibliotek.
Tilmelding: Der er ingen tilmelding, du møder bare op på biblioteket.
Flerfamiliearbejde i Næstved
Dorte og Tina vil stå med en stand, hvor de viser eksempler fra deres flerfamilietilbud.
Flerfamilie er et frivilligt og gratis tilbud til familier med børn, som har brug for gode råd til dagens udfordringer. Målet er, at familier med samme typer / lignende udfordringer mødes.
Vi arbejder med Marte Meo som metode og filmer familierne i samspil med deres børn. Ud fra det, vi ser, på filmen og i aktiviteterne, får forældrene dagsmål og hjemmemål.
Når vi er samlet i flerfamiliegruppen, skal forældrene se det som en træningsbane. Ved brug af Marte Meo filmer vi aktiviteterne og viser forældrene klip fra filmen, hvor samspillet lykkes.
Stand: Marte Meo terapeuter Dorte Merete Næsby og Tina Rahn.
Målgruppe: Forældre og familiearbejdere.
Tid: Onsdag den 13. marts 2019 og torsdag den 14. marts 2019.
Sted: Greve Videns Center Hundige Alle 11, 2670 Greve.
Tilmelding: Der er ingen tilmelding, du møder bare op.
Alternativ til skæld ud ved hjælp af Marte Meo i Greve
Et evigt aktuelt emne, hvordan får vi børn til at høre efter, uden at komme til at skælde ud. Oplægget handler om, hvordan man som forældre og ansatte i daginstitutioner kan støtte børn i deres udvikling ved at være bevidst om Marte Meo principperne.
Der vil komme ideer til, hvordan du bl.a. kan skabe ledelse, så det aktiverer samarbejdslyst hos børnene, og du vil også blive indviet i, hvordan børns hjerner er bygget op, så du lettere kan forstå børns reaktionsmønstre.
Oplægsholder: Jane Larsen, ressourcepædagog og Marte Meo supervisor.
Målgruppe: Forældre- og daginstitutionspersonale.
Tid: Onsdag den 13. marts 2019 kl. 16.00-17.15
Sted: Greve Videns Center, Hundige Alle 11, 2670 Greve
Tilmelding: Der er ingen tilmelding, du møder bare op.
Marte Meo med et narrativt blend i Greve
Marte Meo betyder ”ved egen kraft”, og vi kan med videoredskabet indfange brudstykker af hverdagen, analysere og formidle de virkelig virksomme øjeblikke. De øjeblikke, som vi kan gøre meget mere af i samspillet.
Metoden er praksisnær og handlingsrettet. I den narrative praksis bevæger vi os mellem handling og mening. Når vi gør noget, gør vi det, fordi noget er vigtigt for os.
Når vi er i samspil, der slår knuder, kan det handle om forskellige intentioner. At gå på opdagelse efter egen handlekraft er en fælles tilgang.
Det rettes der et narrativt blik på.
Oplægsholder: Lene Jakobsen. Marte Meo supervisor med en grundfaglig baggrund som pædagog. 1-årige narrative supervisor uddannelse på DISPUK foråret 2018.
Målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med Marte Meo.
Tid: Onsdag den 13. marts 2019 kl. 17.45-18.45.
Sted: Greve Videns Center, Hundige Alle 11, 2670 Greve.
Tilmelding: Der er ingen tilmelding. Du møder bare op.
Er det virkelig sandt?
- At du med god kontakt kan forebygge vold, trusler og magtanvendelse i arbejdet med unge og voksne med handikap!
- At din arbejdsglæde kan forbedres markant, når du fokuserer på at skabe balance i relationen mellem dig og brugeren!
- At det er muligt at forandre konflikt til kontakt ved at ændre vaner!
Måske kan du genkende påstandene fra dit daglige arbejde? Måske har du brug for inspiration fra andre?
Gennem filmeksempler og teori lægges der op til diskussion og dialog om det at skabe værdifulde forandringer, så de daglige opgaver bliver løst med glæde og vitalitet. Der er fokus på situationer fra hverdagen i arbejdet med voksne og unge med handikap.
Oplægsholder: Dorte Nikolajsen. Marte Meo supervisorer og underviser.
Tid: Onsdag den 13. marts 2019 kl. 19.15 – 20.15.
Sted: Greve Videns Center,Hundige Alle 11, 2670 Greve.
Tilmelding: Der er ingen tilmelding. Du møder bare op.
Fra mistrivsel til trivsel blandt elever og lærere i folkeskolen
Vi har igennem flere år i Greve kommune arbejdet med Marte Meo i folkeskolen, hvor lærere efterspørger redskaber til at få bedre trivsel og mere ro til undervisning i klasserne.
Der vil i dette oplæg blive vist, hvordan der er blevet arbejdet med elever og deres lærere i en 5. klasse. Fokus i dette forløb har været, hvordan eleverne kan blive endnu mere undervisningsparate, få mere indre styring og få et bedre socialt fællesskab.
Specielt for dette forløb har været, at eleverne også er blevet inddraget på den vis, at de har fået vist film fra undervisningen og deres frikvarterer, og at de har fået arbejdspunkter at arbejde ud fra.
Oplægsholder: Jane Larsen ressourcepædagog og Marte Meo supervisor.
Målgruppe: Lærere/pædagoger, forældre, Marte Meo terapeuter med deres gang i folkeskolen og andre interesserede.
Tid: Torsdag den 14. marts 2019 kl. 16-17.15.
Sted: Greve Videns Center, Hundige Alle 11, 2670 Greve.
Tilmelding: Der er ingen tilmelding, du møder bare op.
Få dit Barn på Sporet. Når man oplever, at man er god nok
Et foredrag om, hvordan man kan få sit barn på sporet. Om at bryde blokeringer og blive guidet til positiv udvikling i læringsforløbet.
Tea har over 10 års erfaring med undervisning og tilbyder privatundervisning til supplering af skolefag og lektiehjælp. Har undervist specialtimer og klasser både på privatskole og i folkeskolen.
Tea tilbyder også med stor succes forløb med musik og leg til vuggestuer.
Oplægsholder: Tea Hartelius, skuespiller og underviser. Er opvokset med Marte Meo, som hun bruger i sin undervisning med stor succes.
Målgruppe: Undervisere og forældre.
Tid: Torsdag den 14. marts 2019 kl. 17.45-18.45.
Sted: Greve Videns Center Hundige Alle 11, 2670 Greve.
Tilmelding: Der er ingen tilmelding. Mød bare op.
Børns følelser og venskaber i Glostrup
Hvordan hjælper jeg mit barn til at blive en del af klassens fællesskab? Hvordan støtter jeg mit barn i at få nogle nære venner? Kan jeg hjælpe mit barn til at tage hensyn til både egne og andres følelser?
Der er mange overvejelser hos forældre, og de fylder, både når det går godt i familien og på de tidspunkter, hvor man er udfordret.
Der sættes fokus på børns trivsel og venskaber. Gennem film, billeder og dialog med tilhørerne vises en masse eksempler på, hvordan du kan forholde dig til børns følelser og støtte deres venskaber fra 2-11 år.
Oplægsholder: Lone Graae lærer og Marte Meo terapeut.
Målgruppe: Forældre, lærere, pædagoger og andre støttepersoner.
Tid: Torsdag den 14.marts kl. 19.00 – 21.00.
Sted: Leragergård, Vældegårdsvej 30, 2600 Glostrup.
Tilmelding: Mød bare op eller tilmeld dig.
Vis vejen for dit barn
Der er mange skift for et lille barn hver dag. Måske oplever du, at det nogle gange er svært at få barnet med videre uden protester og gråd, og at din tålmodighed kan slippe op.
Kom og få inspiration til, hvordan du kan guide og hjælpe dit barn igennem de mange skift i løbet af dagen. Der er plads til spørgsmål og udveksling af erfaringer.
Oplægsholder:Underviser Rikke-Lise Andersson, uddannet Psykomotorisk terapeut og Marte Meo terapeut.
Målgruppe: For forældre til børn over 1 år. Spædbørn er velkomne.
Tid: Mandag den 11. marts kl. 13-14.
Sted: Apa, Borgervænget 7A, 2100 København Ø.
Tilmelding: På apa eller på kontoret senest på dagen.
Er du struktureret eller ustruktureret?
Bliv klogere på samspillet med dit barn – kom og hør om:
- Forskellen på strukturerede og ustrukturerede situationer i løbet af dagen
- Hvordan du via samspillet kan støtte dit barns selvværd og udvikling i disse situationer
- Hvordan du med denne viden kan lette jeres hverdag.
Der bliver taget udgangspunkt i videoklip fra hverdagssituationer. Du får inspiration, råd og vejledning, og der er plads til spørgsmål og udveksling af erfaringer.
Oplægsholder:Underviser Anja Gadfelt, uddannet Psykomotorisk terapeut og Marte Meo terapeut.
Målgruppe: Primært for forældre til børn mellem 0 – 1 år.
Tid: Torsdag den 14. marts kl. 13.00 – 14.15.
Sted: Apa, Borgervænget 7A, 2100 København Ø.
Tilmelding: På apa eller på kontoret senest på dagen.
Fra diagnoser til udviklingsstøttende kontakt (Kolding)
Foredraget sætter spot spot på følgende:
- Mentalisering contra medicinering – Marte Meo er en mentaliseringsmetode.
- Fra individet til relationen; som den væsentligste analyseenhed
- Den udviklingsstøttende kontakt, som er defineret af Marte Meo principperne, som en mentaliserende tilgang både til forebyggelse og til behandling af mistrivsel og diagnosetrang.
Ovenstående søges besvaret og begrundet gennem en skønsom blanding af ord og billeder.
Oplægsholder: Jytte Birk Sørensen. Marte Meo supervisor.
Målgruppe: Alle.
Tid: Tirsdag den 12. marts 2019 kl. 16.30-19.00.
Sted: KUC i Kolding (auditoriet).
Tilmelding: OBS! Foredrag er fuldt booket.
Fra Diagnoser til Udviklingsstøttende kontakt (Viborg)
Foredraget sætter spot på følgende:
- Mentalisering contra medicinering – Marte Meo er en mentaliseringsmetode
- Fra individet til relationen; som den væsentligste analyseenhed
- Den udviklingsstøttende kontakt, som er defineret af Marte Meo principperne, som en mentaliserende tilgang både til forebyggelse og til behandling af mistrivsel og diagnosetrang
Ovenstående søges besvaret og begrundet gennem en skønsom blanding af ord og billeder.
Oplægsholder: Jytte Birk Sørensen. Marte Meo supervisor.
Målgruppe: Alle.
Tid: Torsdag den 14. marts 2019 kl. 16.30-19.00.
Sted: Viborg Rådhus Multisalen.
Tilmelding: OBS! Foredrag er fuldt booket.
Trivsel og livskvalitet indenfor demensområdet
I Herning Kommune anvender vi Marte Meo metoden, som et fantastisk redskab til både at sikre trivsel og livskvalitet indenfor demensområdet.
Vi vil denne aften gennem en skønsom blanding af teori og praksis fortælle og vise film om:
- Hvordan Marte Meo bruges i daglig praksis i kommunen
- Hvordan metoden kan anvendes som kommunikationsredskab til mennesker med demens og deres pårørende.
Oplægsholdere: Anna-Grethe Lyhne og Marie Flø, som begge er Marte Meo terapeuter.
Målgruppe: Folk med tilknytning til demensområdet.
Tid: Onsdag den 13. marts 2019 kl. 18:30-20:30.
Sted: Herning på Fulgsangsø Centret, Fuglsang toft 4, 7400 Herning.
Tilmelding: Maria Flø.
Hvordan udvikling af kommunikation, relationer og samhørighed øger effektiviteten
Marte Meo, som et af flere redskaber, bruges til at udvikle relationer og selvværd i teams, familier, og andre gruppestrukturer. Når viden, erfaring og indsigt går hånd i hånd, kan udviklingen af tillid og selvværd øge trivsel, velvære og effektivitet.
På aftenen få du inspiration og motivation til at gøre din arbejdsplads til et sted, hvor trivsel hersker, og hvor mennesker udvikler sig. Marianne Sigersted, sygeplejerske og Marte Meo terapeut kommer og fortæller om, hvordan hun arbejder med kropssprog og kommunikation i grupper.
Oplægsholder: Marianne Sigersted, Sygeplejerske og Marte Meo terapeut.
Tid: Tirsdag den 12. marts 2019 kl 18:30-20.30.
Sted: Skive Bibliotek, Østergade 25, 7800 Skive.
Tilmelding: På relationsudvikler. Der er 60 pladser – så tilmelding efter først til mølle.
Få ideer til nye handlemåder – når demens forandrer livet
Hvad er Marte Meo, og hvordan anvendes metoden til mennesker med demens?
- Forståelse for de reaktioner et menneske med demens har
- Nye måder at kommunikere på
- At have fokus på det nuværende øjeblik, og det der lykkes.
Målgruppe: Pårørende til mennesker med demens, sundhedsfagligt personale, politikere, frivillige og alle der har interesse for eller er nysgerrige på, at få nye ideer til samværet med mennesker med demens.
Oplægsholder: Gitte Henriksen, Marte Meo supervisor.
Tid: Mandag den 11. marts 2019 fra kl. 18:30–20:30.
Sted: Skive Bibliotek, Østergade 25, 7800 Skive.
Tilmelding: relationsudvikler. Der er 60 pladser – så tilmelding efter først til mølle!
Hvordan kan jeg opdrage mit barn og være anerkendende
Hvordan kan jeg opdrage mit barn og samtidig være anerkendende? At gå fra konflikter til mestring.
Gennem helt almindelige dagligdagssituationer, som ofte kan være en udfordring, belyses bagvedliggende sammenhænge. Via videoklip og dialog gives konkrete anvisninger på, hvordan du møder dit barn udviklingsstøttende med anvendelse af Marte Meo principperne.
Klassiske samspil, der kan føre til konflikter som at gå fra leg til spisetid, at blive puttet og at komme ud ad døren om morgenen.
Oplægsholder: Gerda Nielsen, Syddansk Marte Meo.
Målgruppe: Småbørnsforældre.
Tid: Torsdag den. 14. marts 2019 Kl. 19.00–21.00.
Sted: Syddansk Marte Meo, Dalbygade 40F 1.sal, 6000 Kolding.
Tilmelding: Syddansk Marte Meo. Det kræver tilmelding pga. begrænset antal pladser.