Marte Meo bloggen
Børste tænder uden tvang

At børste tænder uden tvang handler om god kontakt. Det oplevede mor, da det lykkedes hende at bryde en negativ cirkel med daglig gråd og kamp hver gang, hun forsøgte at børste tænder på sin 11 måneder gamle datter.
Mor hedder Nanna og datteren hedder Caya. I alle andre situationer end tandbørstning vil Caya godt samarbejde med både mor og far.
Men når mor vil børste tænder på Caya, kæmper Caya imod, hvilket gør det svært for Nanna at børste tænder uden tvang.
Mor og datter konflikt over morgen tandbørstning
Nanna havde svært ved at forstå, hvorfor hun ikke måtte børste tænder på Caya. Typisk gik det galt mellem Nanna og Caya om morgenen, når de skulle gøre sig klar til at køre til vuggestuen.
Vores morgener er normalt gode. Der er god stemning og godt humør, men når jeg ville børste tænder på Caya, gav det konflikter, siger Nanna Svendsen, Svinninge ved Holbæk.
Marte Meo film styrker børn og forældre
Nanna er gift med Martin, som jeg tidligere har skrevet om i artiklerne: ” Den bedste morgen”.
Martin er pædagog og blev før sommerferien 2015 certificeret Marte Meo terapeut og uddannet på Marte Meo Uddannelsen af Marte Meo Supervisor og familierådgiver Inger Hartelius.
Marte Meo har styrket vores samspil i familien og os som forældre. Vi er begge blevet bedre til at give plads til børnenes initiativer og til selv at tage positiv ledelse, som Nanna gør i filmen med Caya, siger Martin.
Caya græd og Nanna fik dårlig samvittighed
Nanna og Martin har givet mig lov til at vise film fra Martins Marte Meo forløb med Nanna og Caya.
Først vises et filmklip, hvor Nanna holder Caya, mens hun børster tænder på Caya. Derefter vises et filmklip, hvor det er lykkes Nanna at skabe en situation, så Caya samarbejder og Nanna kan børste tænder uden tvang.
Nanna ville gerne have hjælp til at støtte Caya til at samarbejde om at børste tænder uden tvang, så det bliver en rar oplevelse for mor og datter i stedet for en dårlig oplevelse med kamp, gråd og dårlig samvittighed.
Enkle redskaber til at børste tænder uden tvang
Normalt viser jeg ikke før og efter film. I dette tilfælde gør jeg.
Det gør jeg, fordi jeg har Nannas tilladelse, og fordi de to film bedre en ord viser, hvordan forældre med få og enkle redskaber kan børste tænder uden tvang og modstand.
Nanna skal have stor tak, fordi hun på denne måde deler sine erfaringer med andre forældre, der har svært ved at børste tænder uden tvang.
Nanna og Caya kan samarbejde om alt undtagen at børste tænder
Martin optog i alt fire film á 10 minutter af samspillet mellem Nanna og Caya. Tre film viser Nanna børste tænder på Caya.
Den fjerde film viser Nanna og Caya lege på gulvet. Den fjerde film dokumenterer, at Caya og Nanna er gode til at samarbejde. Stemningen er god.
Caya protesterede over Nannas ledelsesstil
Hvorfor samspillet mellem Nanna og Caya ikke lykkede afdækkes i en analyse af den første film, som Martin optog.
Mit første indtryk er, at Caya bliver holdt fast i liggende stilling. Caya giver tydeligt udtryk for ubehag, siger Martin.
Caya viste tydeligt, at hun ikke brød sig om den måde Nanna håndterede situationen på. Cayas modstand var derfor et signal til Nanna om at ændre ved samspillet.
Mangelfuld kontakt mellem mor og datter
Martin ser, at Nanna ikke smiler særligt meget, og at der ingen øjenkontakt er mellem mor og datter. Stemningen virker anspændt.
Nanna har sit fokus på opgaven og ser og høre ikke Cayas initiativer, hvilket er med til at eskalere Cayas modstand, siger Martin.
Nanna lærte hvordan hun selv kunne ændre situationen
Martin skulle nu formidle sin analyse til Nanna.
Jeg kunne se, at Nanna gerne ville skabe god kontakt, men at hun bare ikke vidste, hvad hun skulle ændre, når Caya skulle have børstet tænder, siger Martin.
Nanna fangede hurtigt tråden og allerede i anden film, kan man se, at hun sørger for at have en god kontakt med Caya, inden hun går i gang med den opgave, de skal løse sammen. Allerede i den anden film lykkedes det Nanna at børste tænder uden tvang.
Hele situationen ændrede sig markant
Nanna gav sig tid til at skabe god stemning og giver plads til Cayas initiativer. Hun tilbød øjenkontakt. Smiler. Har en venlig stemme. Holder små pauser med fokus på at holde kontakt undervejs, mens tænderne børstes.
Jeg blev rørt og glad, da jeg så den anden film. Efter jeg gav plads til Caya og sørgede for at skabe god kontakt ændrede hele situationen sig markant, siger Nanna.
At børste tænder uden tvang og giver plads til smil og glæde
At børste tænder uden tvang er nu blevet til en situation med smil og glæde, der tydeligt viser, at Caya nu ønsker at deltage og samarbejde med Nanna, når hun skal have børstet tænder.
Nu børster vi jo bare tænder, det er vildt, så lidt der skal til, siger Nanna.
Situationen er blevet vendt fra konflikt til en berigende situation for dem begge. De kan efter tandbørstning fortsætte dagen i den gode stemning.
Mor og datter fik en model for samarbejde i udfordrende situationer
Nanna under forløbet har udviklet en sikker samarbejdsmodel for udfordrende situationer med Caya.
Caya kan forbinde samarbejde med Nanna i udfordrende situationer med glæde og tro på, at hun også kan byde ind med ideer til, hvordan opgaver kan løses.
Efter tre børste tænder film med mor og datter var problemet løst. Siden har der ikke været gråd, kamp og tvang i forbindelse med tandbørstning hos familien Svendsen i Svinninge.
Se også:
Familierådgivning – kontakt os
Ønsker du hjælp til at børste tænder uden tvang eller til at løse andre problemer i familien, så kontakt os.