Marte Meo bloggen
Positive selvbilleder i daginstitution og skole
Hvordan opbygges vigtige indre arbejdsmodeller som bl.a. positive selvbilleder, selvværd, selvtillid, selvkontrol, koncentrationsevne, arbejdsmotivation og sproglige og sociale kompetencer?
Hvordan kan vuggestuen, børnehaven/SFO og skolen støtte børn og unge, der af den ene eller anden grund ikke har udviklet hensigtsmæssige indre arbejdsmodeller?
Hvordan kan børns og unges udvikling understøttes, så de får et stabilt grundlag for et vellykket liv?
Temadag for fagprofessionelle
Spørgsmålene drøftes på en europæisk temadag for fagprofessionelle, der holdes den 3. maj 2014 i Freiburg i Tyskland.
Tema for dagen er: Marte Meo i vuggestue, børnehave og skole – et udviklingsorienteret perspektiv.
Se tilmelding og program: Temadag i Freiburg
Klar start og slut ved Maria Aarts
Grundlægger af Marte Meo metoden og leder af Marte Meo International Maria Aarts indleder og afslutter temadagen.
Emnet for hendes første oplæg er: Innovation i børnehaven og skolen. Emnet for hendes afsluttende indlæg er: Marte Meos virkning på teamkultur.
Emner for workshops
Dagen byder på ikke mindre end syv spændende workshops af erfarne fagprofessionelle fra Holland, Schweiz og Tyskland, der alle er uddannet i Marte Meo metoden og bruger metoden i det daglige arbejde.
Der vises videooptagelser og lægges op til faglig diskussion og refleksion. Sprog: Tysk
Inklusion
Talepædagog og Marte Meo Supervisor Simone d’Aujourd’hui viser film og holder oplæg om sit arbejde med forældre, børn, og fagpersoner. Teamet er, hvordan man kan bruge de situationer, hvor samspil og kommunikation lykkedes, til at understøtte inklusion af børn med forskellige forudsætninger for læring i indskolingen.
Praksis og teori
Dr. Phil, børne- og ungepsykoterapeut og lic. Marte Meo Supervisor Christian Hawellek viser film og lægger op til refleksion over Marte Meo i forhold til forskellige udviklingsteorier og klinisk-systemiske teorier.
Samtalen
Socialpædagog og Marte Meo Supervisor Alexandra Hellwig sætter fokus på udviklingsstøttende samtale i forhold til unge og forældre, der har brug for akut-hjælp og/eller udviklingsstøtte.
Udviklingsrum eller skoleforberedelse
Psykolog, systemisk familieterapeut, lic. Marte Meo Supervisor Andrea Ratz viser film og sætter fokus på dagsinstitutionen som udviklingsrum og forberedelse til skole. Hun stiller spørgsmålet: Skal daginstitutionen være mere skole?
Tilknytning og tillid
Tidligere daginstitutionsleder, Marte Meo Supervisor Susanne Salvanos-Bost viser film med fokus på børn under 3 år og deres behov for tilknytning og tillid til sig selv, andre og livet.
Fra fejlfinder til resursefinder
Tidligere skoleleder og lærer, Marte Meo Supervisor Marian Schneider viser video og lægger op til diskussion af, hvordan daginstitutioner og skoler i disse inklusionstider praktisk kan støttes i at skifte optik fra en overvejende problemorienteret til et resurseorienteret læringsmiljø.
Hjem-skole samarbejde
Pædagog og lic. Marte Meo Supervisor Christa Thelens oplæg er baseret på erfaringer fra et 2-årigt projekt i grundskolen, hvor hun har arbejdet sammen med forældre, elever og lærere med det formål at udvikle både almenelevers og elever med særlige behovs færdigheder og kompetencer.
Målgruppe og arrangør
Målgruppen er ledere og fagprofessionelle i eller tilknyttet daginstitutioner og skoler, forskere og andre med interesse i udvikling og inklusion.
Temadagen er om positive selvbilleder er arrangeret af: Marte Meo Freiburg, Marte Meo Schule, Freiburgs Pædagogiske Højskole og Afdelingen for Skole og Uddannelse i Freiburg.