Marte Meo bloggen
Håndtryk skaber ro og øger elevernes motivation i skolen
Læreren står ved den åbne dør til klasserummet og tager øjenkontakt, smiler og siger god morgen, mens hun strækker hånden frem til hvert enkelt elev. Norske erfaringer viser, at håndtryk skaber ro og motivation i skolen.
Eleverne ser på læren, smiler og siger god morgen, og giver hånd, herefter smutter de ind i klassen og hen til deres pladser.
Hver morgen tager læren kontakt med hver enkelt elev, inden skoledagen begynder, men hermed slutter det ikke.
Når alle elever er kommet ind i klassen går læren op foran klassen. Roligt ser hun rundt, smiler og nikker venligt til hver enkelt elev, inden hun siger:
– God morgen alle sammen!
Eleverne sidder parate, ser op mod læren og venter på, at undervisningen skal begynde.
Tydelig start
Ovenstående er hentet fra en hverdag på én af flere skoler i Norge:
På skolerne er det i løbet af to år lykkedes lektor og afdelingsleder Sissel Holten, Statped ved Bredtvet Kompetencecenter sammen med 50 lærere og 15 skoleleder at bringe ro og koncentration i klasserum, der var plaget af uro.
Hemmeligheden bag den norske succes med at skabe en lærerig skolehverdag, forklarer Sissel Holten på denne måde:
– Relationen mellem den enkelte elev og læreren ligger til grund for al læring.
Fokus på relationskompetencer
Hun har gennem ti års arbejde med Marte Meo projekter og undervisning af lærere og ledere fundet en farbar vej til at skabe ro i klassen og motivation både blandt elever og lærere.
– I Norge er der meget fokus på uro i skolen. Vores erfaringer viser, at Marte Meo hjælper lærerne med at skabe positive relationer, siger Sissel Holten.
Ensom på jobbet
Uro og lærere, der føler sig ensomme i jobbet, men ikke tør sige det til kollegerne eller skolelederen, er en problemstilling, som ifølge Sissel Holten hænger sammen med kulturen i skolen.
– Uro og ensomhed i jobbet forstærkes af, at der mangler et relationelt sprog i skolen, siger Sissel Holten.
Genlyd i Sverige
Den Norske succes har givet genlyd i nabolandet Sverige, hvor fire skoleledere fra Mølndal kommune blev så begejstrede, at de indledte et samarbejde med Sissel Holten.
De fire skoleledere fortalte med begestring om deres erfaringer med metoden på den Nordiske Marte Meo Kongres, der blev holdt den 1.-3- maj 2012 i Nyborg.
Skolelederne var inviteret sammen med Sissel Holten, der holdt workshop med titlen: Marte Meo metoden – som ledelsesværktøj i skolen”.
Tryg klasseledelse
Billederne fra den norske skole er med tilladelse fra Sissel Holten hentet fra hendes læse- og anbefalesværdige bog: “Trygg klasseledelse – i dialog med elevene”, Gyldendal 2011.
I bogen præsenterer Sissel Holten 10 års erfaring med Marte Meo metoden i den norske folkeskole