Hvordan får man 26 glade og livlige børn til at falde til ro og holde fokus i en hel time?  Udfordringen står Kisser overfor, som klasselærer for 0.-klasse. Se hvordan Kisser støtter børnene med at falde til ro og koncentrere sig om at lære noget.

Efteråret 2013 indøver Kisser sammen med pædagog Katja Dalsgaard de strukturer, klassen skal følge på en almindelig dag.

– Vi arbejder tæt sammen og får hurtigt implementeret de strukturer, som vi lærte på et kursus i klasseledelse, siger børnehaveklasselærer Kisser Winter, Egholmskolen i Vallensbæk.

Film 1: Kisser bekræfter ønsket adfærd med ord og kropssprog.

Uro og problemer med koncentration

For at støtte op om strukturen for dagen bruger de billeder med symboler til at vise, hvad de forventer af børnene, og de har et bestemt tegn til ro og systemer til belønning.

Alligevel synes de, at børnene er for urolige og fortsat har vanskeligt ved at koncentrere sig.

– Børnene er søde ved hinanden og ofte hjælpsomme, men der er for meget uro og problemer med, at børnene hurtigt mister koncentrationen, siger Kisser.

Spørger kollega om hjælp

Kisser fortæller Lone, der er lærer på skolen, om de udfordringer, hun oplever som klasselærer i 0.-klasse. Hun spørger Lone, om hun kunne tænke sig at hjælpe hende.

–  Det vil jeg gerne. Jeg er ved at efteruddanne mig til Marte Meo terapeut, så det er en spændende mulighed for at afprøve metoden, siger Lone Graae.

Kisser ønsker Lones hjælp til at skabe ro og fokus, så børnene forstår og går i gang med opgaverne.

Aftale med forældrene

De bliver enige om, at det er målet for det Marte Meo forløb, de sætter i gang i begyndelsen af 2014.

–  Jeg informerer forældrene, der synes, det er en god idé, siger Kisser.

Som opstart filmer Lone to situationer. En situation med klasseledelse og igangsætning af undervisning og en situation, hvor Kisser vejleder nogle elever individuelt.

Film 2: Kisser skaber god stemning og klar struktur.

10 minutters videooptagelse

Lone optager 10 minutter af hver situation, som hun efterfølgende analyserer grundigt ud fra Marte Meo metoden.

– Jeg fokuserer på børnenes og Kissers styrker og udviklingsmuligheder. Først ser jeg på, hvad børnene kan, og hvad de har brug for støtte til at lære, så de er rolige, holder fokus på læreren og forstår og går i gang med opgaverne. Dernæst ser jeg på, hvad Kisser kan, og hvad hun har brug for støtte til for at hjælpe børnene med at ændre adfærd, siger Lone.

Lære i eget tempo og niveau

De to første optagelserne viser, at børnene kan fokusere på Kisser, tage opgaven ind (nogle af børnene), følge anvisninger, forstå et mindre antal opgaver ad gangen og vente på tur.

De viser også, at børnene har brug for flere muligheder for at lære i eget tempo og niveau, se hinanden mere, spørge hos makker, udtrykke mere glæde, sætte ord på sig selv og bekræfte andre. Nogle børn har brug for ekstra hjælp til at forstå det faglige indhold, holde fokus på tavlen og følge anvisninger.

God stemning

Optagelserne viser, at Kisser begynder timen i en god stemning. Hun fortæller børnene, hvad der skal ske, ser rundt i klassen og markerer tydeligt, hvem der har ordet. Mange af børnenes relevante initiativer lægger hun mærke til, og indimellem bekræfter hun, når de er på rette vej.

Lone kan ud fra optagelserne se, at Kisser har brug for at være mere opmærksom på og følge op på, om alle børnene er med – registrere om de engagerer sig, keder sig eller er optaget af noget andet. Optagelserne viser, at nogle af de urolige børn har brug for, at undervisningen mere præcist tilpasses deres tempo og niveau.

Mere tydelig lærer

Flere af børnene har brug for, at Kisser er endnu mere tydelig med at fortælle, hvad hun selv gør lige nu, og hvad hun forventer af dem, så de forstår og går i gang med opgaven eller følger Kisser i stedet for selv at finde på noget.

Lærer Lone Graae

Lone noterer dette og andre iagttagelser i et skema, som hun bruger til at vurdere, hvilke grundelementer i udviklingsstøttende samspil og kommunikation Kisser har brug for at fokusere på for at nå sit mål for klassen.

Se, vente og bekræfte børnenes initiativer

På denne baggrund opstiller Lone en prioriteret arbejdsliste med punkter, som Kisser skal have fokus på.

Første punkt på listen er: Se, vente og bekræfte klassens og de enkelte børns initiativer.

– Formålet er, at øge Kisser opmærksomhed på de mange initiativer, som børnene tager i løbet af timen og give dem tid til at komme på banen og til at forstå, hvad de lærer, siger Lone.

Udvælge børnenes relevante initiativer

Kisser skal ikke kun iagttage, men med sit mål for øje udvælge de relevante initiativer, som børnene tager og konkret bekræfte, at hun ser dem og anerkender deres initiativer.

På denne måde bliver det meget synligt for børnene, hvad hun synes om. Børnene lærer således Kissers værdier at kende, hvilket hjælper dem med at orientere sig og med at tage endnu flere hensigtsmæssige initiativer.

Film 3: Eleverne samarbejder.  De er blevet set og anerkendt og kan nu selv.

Mere af det, der virker

Når Kisser løbende og målrettet ser og bekræfter børnenes initiativer, vedligeholder hun en positiv cirkel, der skaber glæde og motivation for at deltage i de opgaver, hun giver børnene.

–  Arbejdspunkterne hjælper Kisser med at se og møde børnene, der hvor de er, så hun bedre kan tilpasse undervisningen til børnenes behov og rette niveau. De hjælper hende med at tage positiv ledelse og lede lærerprocessen i samarbejde med børnene,  siger Lone.

Filosofien er, at både Kisser og børnene skal gøre mere af det, som optagelserne viser skaber ro og koncentration i klassen.

Træning i samspil

Kisser og Lone er nu klar til at begynde med det første arbejdspunkt. Lone udvælger 3-4 korte klip af interaktionen i de to første optagelser, som hun viser Kisser.

Klippene viser situationer, hvor Kisser ser, venter og konkret bekræfter børnenes hensigtsmæssige initiativer. De viser også børnenes respons på at blive set og bekræftet.

Eksempel

: Børnene er stille og har fokus på tavlen og Kisser. Hun har fokus på børnene og bekræfter dem med en positiv og rolig stemme:

Aj, hvor er det dejligt, I er stille.

Kisser venter og kigger ud mod klasse, hvor børnene ser tilfredse ud og fortsat er stille og holder fælles fokus.

Ved at se og bekræfte børnenes initiativ (her: børnene har fælles fokus og er rolige) lærer Kisser børnene, at det har værdi at kunne være stille og have fokus, når de skal lære noget. Hun gør sig selv tydelig, så børnene kan lære, hvad hun opfatter som værdifuldt.

Børnene lærer adfærdsmodel

Børnene bliver bevidste om, at de er stille, at de kan være stille, og at det er vigtigt for at deltage i aktiviteterne i klassen. Det skaber desuden glæde og god stemning.

–  Kisser lærer på denne måde børnene en adfærdsmodel, som de kan bruge i andre situationer. De oplever, at de bliver set og anerkendt for deres adfærd, hvilket får dem til at gøre mere af det, Kisser gerne vil have, de skal gøre, siger Lone.

Kisser lykkes med at skabe ro og fokus

Efter fem optagelser á 10 minutter og fem tilbagemeldinger á 45 minutter, hvor Kisser har arbejdet med tre af dialogpunkterne på Lones liste falder de øvrige arbejdspunkter på listen på plads i hendes samspil med klassen

Optagelserne viser nu, at Kisser kan følge børnenes initiativer og kæde dem sammen, og at børnene lytter mere til hinanden, deltager mere aktivt i egen læring, er motiverede for at gå i gang og arbejder stille og koncentreret i længere perioder. Børnene udveksler mere og viser ofte, at de er glade og tilfredse.

Tydelig effekt

Overordnet er Kisser blevet mere tydelig og forudsigelig, og det har den forventede effekt på børnene, der kvitterer med større motivation, mere ro og samarbejde.

Kisser konkluderer

”De unger, de arbejder bare. Vi har fået ro på, når der skal gives beskeder, og de kan gå fra a til b, uden at der er en masse uro”.

Lone konkluderer

”Hos mig har det krævet nogle refleksioner omkring, at det ikke er nok, at børnene i en klasse er stille, men at der også findes andre tegn på, at de er fokuserede og læringsparate. Sidst men ikke mindst, har jeg set, at det ikke tager længere tid eller energi at bruge tid på relationerne, og jeg har forstået, at der er forskel på at være klasseleder gennem strukturer i undervisningen og at lede læreprocessen i samarbejde med børnene. Man skal gerne kunne begge dele for at lykkes med at lede klassen på en udviklingsstøttende måde.”

Egholmskolen i Vallensbæk kommune

Tak til forældre og børn i 0.D, Kisser, der i dag arbejder på en anden skole, Lone og skolens ledelse, der har givet tilladelse til omtale og visning af videoklip fra Marte Meo forløbet på Egholmskolen i Vallensbæk.